PTSD- og traumebehandling
Traumeklinikken tilbyder behandling af psykiske problemer efter alvorlige traumatiske oplevelser
Traumeklinikken er et specialiseret behandlingstilbud.
Vi henvender sig til personer, der har psykiske reaktioner, herunder posttraumatisk stress (PTSD) efter fx. vold, seksuelle overgreb, ulykker, forbrydelser eller katastrofer. Men kun du ved, hvad der opleves traumatisk for dig, så vi behandler også følger af andre belastninger.
Følgerne af traumer er mange og forskelligartede.
Heldigvis findes også mange måder at behandle dem på. I Traumeklinikken finder vi sammen ud af, hvad du præcis har behov for, og hvordan du ønsker at arbejde med dine problemer.
Traumeklinikken tilbyder psykoterapi udviklet specifikt til behandling af traumereaktioner.
Vi arbejder primært med metoder, der indebærer en terapeutisk bearbejdning af traumet, men behandlingen tilpasses dine behov og dit tempo.
Traumeklinikkens behandlerteam har mange års erfaring med traumebehandling.
Dermed stor erfaring med at hjælpe traumatiserede. Vi har arbejdet både i psykiatrien og med private psykoterapeutiske klienter.
I Traumeklinikken arbejder vi med heling.
Det gør vi ved at inddrage dine kropsreaktioner, ved at arbejde med fortiden og ved at tage udgangspunkt i dine konkrete problemer, som søvnforstyrrelser, vrede, angst, manglende overskud og nærvær, smerter, social isolation, og med din måde at se på traumet og tilværelsen.
Heling sker oftest ad flere veje.
Målet for os er, at du igen får mod på og overskud til livet. Du får måske ikke ”dit gamle liv” tilbage, som det var før traumet, og det er heller ikke nødvendigvis det, du har behov for. Arbejdet med traumer kan skabe nye muligheder og perspektiver for dit liv, og give dig livsmodet tilbage, samt redskaber til at håndtere og mindske dine symptomer.
Der findes ingen magisk pille, der løser dit problem med et trylleslag, så det kræver motivation og masser af arbejde fra din side. I sidste ende er det dig, der bestemmer, hvilken retning dit liv skal tage, og hvordan du reagerer på omgivelserne og livets udfordringer. Traumeklinikken kan hjælpe dig med redskaber, viden, støtte, overblik og inspiration. Sammen skal vi nok finde vejen. Ring til os nu.
Er du pårørende? Så er du meget velkommen til at læse mere om pårørendegruppe her.