Traumeklinikken i medierne
Traumeklinikken er kort med i Ullas stærke historie, kan ses på TV2 Play
Var min far pædofil?
Ulla er vokset op i en stærkt troende mormonfamilie som én blandt 12 søskende. Barndommen er stærkt præget af kirken, hvor Ullas far prædiker Guds ord. Men da faren bliver dømt for at have forgrebet sig på sit barnebarn, beslutter Ulla sig for at undersøge familiens historie. Puk Elgård tager med Ulla til USA.
Sendetider
- 11. sep: 20.00 – 20.50
Skyderiet i Fields
12/6- 2023 indledes retssagen mod den 23-årige tiltalte i Fields skyderiet. Selvom det nu er et år siden, må vi ikke glemme de mange, som stadig er dybt påvirket af begivenheden.
I Go´aften Live fortalte Traumeklinikkens Cæcilie Buhmann om vigtigheden i, at få bearbejdet sine oplevelser, hvis man fortsat er mærket af en traumatisk hændelse. Jo før man får hjælp, jo bedre er fremtidsperspektiverne – men det er aldrig for sent at starte. Kontakt egen læge og hør hvad dine muligheder for at få hjælp er, eller ring til os her på klinikken.
Angående situationen i Fields søndag eftermiddag, udtaler speciallæge Cæcilie Buhmann:
Uddrag af artikel i Kristeligt dagblad 23/3-2023
Traumer opstår ikke kun ved krig, død og overgreb. Det viser branden i Vanløse. Traumatiserende oplevelser var tidligere kun forbundet med krig og katastrofer, men begrebet har fået en bredere betydning i dag, lyder det fra forskere.
Uddrag af artiklen: Får man symptomer på ptsd, er det vigtigt at konfrontere og genfortælle hændelsen snarere end at undertrykke den. Det siger Cæcilie Böck Buhmann, der er speciallæge i psykiatri på Traumeklinikken, en privat psykiatrisk praksis, der ligger i København.
“Når man er ramt af ptsd, genspiller hjernen traumet igen og igen, som om fortiden optræder i nutiden. Ved at genfortælle hændelsen hjælper man hjernen til at få placeret fortiden i, ja, fortiden.”
Ifølge Cæcilie Böck Buhmann har der i faglige kredse længe været konsensus om, at ptsd kan udløses af en stribe forskellige begivenheder. Men hun har fornemmet en forandring i den bredere befolkning, hvor et stigende antal hændelser bliver accepteret som potentielt traumatiske.
Det kan være positivt og give en større forståelse for dem, der udsættes for traumatiske begivenheder, siger Cæcilie Böck Buhmann. Men, tilføjer hun, det er vigtigt at skelne mellem personer, der har ptsd og derfor kan have gavn af behandling, og personer, der får andre psykiske reaktioner på traumer.
“Diagnoser er til for at finde den rigtige behandling, og det bliver svært, hvis vi forsøger at få diagnosen til at favne for mange. Ptsd er i høj grad defineret af symptomerne og ikke kun af traumets karakter, og behandlingen er netop tilpasset symptomerne,” siger hun.
Traumeklinikken i pressen om landsholdsspiller Christian Eriksen
I studiet hos TV2/Go’ Aften Live tirsdag den 15. juni kl 18.30 fortæller Traumeklinikkens psykiater og traumespecialist Cæcilie Buhmann om de forventelige rektioner på chokoplevelser efter de dramatiske begivenheder ved Chr. Eriksens kollaps under EM-fodboldkampen mod Finland.
Cæcilie Buhmann fortæller, hvordan reaktionerne på traumatiserende oplevelser er forskellige fra person til person, og at reaktionerne skal håndteres individuelt. Det gælder for alle. Både for holdkammeraterne og for alle andre, som gennem livet udsættes for oplevelser, der giver psykiske eftervirkninger. Ved at få den nødvendige ro, hvile og omsorg, fx gennem samtaler med nærtstående eller med professionelle.
Under interviewet påpeger Cæcilie Buhmann desuden, at de meget voldsomme begivenheder og billeder, som blev set af alle, der fulgte landskampen, kan aktivere tidligere traumer. Fordi billederne har det samme element af kontroltab, som er fælles for alle traumatiske oplevelser. Opfordringen er derfor, at usædvanlige reaktioner på Christian Eriksens kollaps, genoplivning og stemningen i Parken bør give anledning til at søge hjælp hos en professionel.
Cæcilie Buhmann, speciallæge i psykiatri ved traumeklinikken, fortæller til DR Sporten, at det er helt naturligt at se forskellige reaktioner på den slags chok, som spillerne oplevede i Parken lørdag.
– Der vil være nogle af spillerne, der kommer videre fra den her hændelse, uden at de udvikler psykiske mén. Andre vil få et efterspil med alt fra sorgreaktioner til kriseprægede og stressprægede reaktioner. Det er det, hele organisationen nu skal forebygge, siger Cæcilie Buhmann.
Danmark næste EM-kamp er på torsdag mod Belgien. Og selvom oplevelsen i går aftes var ubehagelig for Christian Eriksens holdkammerater, der så deres kollega kæmpe for livet, vurderer Cæcilie Buhmann, at de danske spillere godt kan nå at blive mentalt klar til torsdagens kamp.
– Jeg vil da tro, at mange af dem vil være klar, og så kan der måske være nogle enkelte, der er ramt. En belastningsreaktion går typisk over inden for 24 timer, når der kommer ro på. Hvis vi antager, at han har overlevet uden varige mén, vil der formodentlig være et flertal af spillere, der kan flytte sig videre fra den her begivenhed uden langvarige psykiske reaktioner, siger Cæcilie Buhmann.
– For nogle vil det være rigtigt at få det gennemført med tanke på, at vi gør det for ham og hans familie. For andre vil det ikke være muligt. Jeg håber bare, at de har fået valget, og beslutningen er truffet på baggrund af, hvad der er rigtigt for dem.
Jeg vil tro, at mange af dem vil være klar, og så kan der måske være nogle enkelte, der stadig er for hårdt ramt. En belastningsreaktion går typisk over inden for 24 timer, når der kommer ro på.
– Var han ikke overlevet, havde chok-traumet selvfølgelig været et helt andet. Nu ser det ud til, at han kommer sig uden varige mén, det er en stor formildende omstændighed, og derfor vil der formodentlig være et flertal af spillere, der kan flytte sig videre fra den her begivenhed uden langvarige psykiske reaktioner.
– For nogle vil det være rigtigt at spille kampen (med tanke på, at vi gør det for ham og hans familie. For andre vil det ikke være muligt.
– Det afhænger enormt meget af, hvordan den enkelte her nogle dage senere forstår hændelsen.. Helt lavpraktisk skal man have fortalt sig selv, sin krop og sin hjerne, at der ikke længere er fare på færde. Det kan lyde meget banalt, men det kan virkelig hjælpe. Man skal have hjernen til at forstå, at han ikke længere er i livsfare og man ikke selv umiddelbart er i fare for at opleve det smme.
– En af de faktorer, der afgør, om folk udvikler senreaktioner på et traume, er deres egen opfattelse af, om de har kunnet handle eller var magtesløse.
– Nogle spillere fokuserer måske stadig på faremomenterne. Min gode ven var i fare, han var ved at miste livet, han faldt om, selvom han er sund og rask, det skete ude af ingenting, jeg var hjælpeløs, og det kan ske igen. Er det blevet den indre fortælling, vil der typisk også være angst og utilpashed ved at gå på banen. Så risikerer man at tage tilbage til stadion med en følelse af, at det er et uforudsigeligt og farligt sted.
– Hvis man derimod har kunne fokusere på alle de formildende omstændigheder omkring chokket, kan man fint være klar til at gå på banen. Vi overkom krisen. Vi slog ring om vores ven. Vi tog hånd om familien. Vi gjorde, hvad vi kunne, og han blev reddet. Hvis man kan anlægge det perspektiv, vil det være understøttende for, at man ikke reagere voldsomt psykisk.
– Derfor er det utrolig vigtigt, at spillerne inden kampen får hjælp til at forstå, hvor de er henne psykisk. Kan de sove? Er de angste? Er de i stand til at spille? Hvordan er deres indre landkort?
– Det er vigtigt, at ingen presses til noget. Der er ikke noget rigtig eller forkert. Der er en stor styrke i at kunne sige fra og sige, at man ikke er klar til kamp. Omvendt skal man heller ikke føle sig kynisk og kold, hvis man er klar til kamp.
– Der vil formodentlig være mange af spillerne, der kommer videre fra den her hændelse, uden at de udvikler psykiske mén. Andre vil få et efterspil med alt fra sorgreaktioner til kriseprægede og stressprægede reaktioner. Det er det, hele organisationen nu skal forebygge.
