Dækker forsikringen

Information om forsikringsdækning

Der er flere muligheder for at få tilskud til eller få refunderet udgifterne til et behandlingsforløb hos Traumeklinikken.
Den offentlige sygesikring

Traumeklinikken har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring. Vi kan derfor IKKE tage imod henvisning fra din egen læge. 

Sygeforsikringen Danmark

Sygeforsikringen Danmark yder tilskud til behandling for nogle af deres forsikringsgrupper. Vi anbefaler, at du kontakter Sygeforsikringen Danmark og får oplyst om, og i hvilket omfang, du kan få refusion for udgifter til psykologisk eller psykiatrisk udredning og behandling, inden du starter behandlingsforløbet hos os.

Forsikrings- og pensionsselskaber

Har du en sundhedsforsikring, kan du kontakte dit forsikringsselskab for at få oplyst, om din forsikring dækker eller yder refusion til et behandlingsforløb hos Traumeklinikken.

Arbejdsgiver

Private og offentlige arbejdsgivere har mulighed for skattefrit at dække udgiften til behandling for ansatte. Du kan derfor spørge din arbejdsgiver om muligheden for at få tilskud til eller dækket en eller flere konsultationer eller samtaler hos Traumeklinikken.

Kommunalt tilskud

Hvis du er i kommunalt ressourceforløb eller lignende, vil din kommune i nogle tilfælde være villig til at give tilskud til behandling.

Menu